---
title: "Detaljer"
date: "2026-01-07"
created: "2023-04-11"
---

Afgørelse

# Udlejningstilladelse Terrassen Camping

Plan og Byg

                        [Tilbage](https://www.silkeborg.dk/demokrati/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Udlejningstilladelse til Terrassen Camping, Himmelbjergvej 9A, 8600 Silkeborg

                                        [Tilbage](https://www.silkeborg.dk/demokrati/hoeringer-og-afgoerelser/)

Silkeborg Kommune har efter sommerhuslovens § 1, jf. campingreglementets § 2 udarbejdet en ny udlejningstilladelse til Terrassen Camping på matr.nr. 8h Laven By, Linå - Himmelbjergvej 9A, 8600 Silkeborg.

Klagefrist: 23. september 2026

Se udlejningstilladelsen til højre her på siden.

Kontaktoplysninger:

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til afgørelsen kan du kontakte os på telefonnr.: 8970 1415 eller på mail: plan@silkeborg.dk

## Klagevejledning

Afgørelsen efter campingreglementet kan påklages til Planklagenævnet (dog kan afgørelser efter § 13 og 14 vedrørende brandværnsforanstaltninger og hygiejniske forhold mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed).

Klageberettiget er adressaten for afgørelsen, offentlige myndigheder og enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.

En klage skal være skriftlig og skal være modtaget af Planklagenævnet senest 4 uger fra den dag, afgørelsen er modtaget.

Klagen skal indgives via klageportalen, som du finder på hjemmesiden: [Nævnenes Hus - Planklagenævnet](https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet)

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson elektronisk betale et gebyr på 900 kr. via Klageportalen. For virksomheder og organisationer er gebyret 1800 kr.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du vil fritages for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen, som videresender anmodningen til Planklagenævnet der afgør om din anmodning kan imødekommes.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du vil fritages for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen.
 [Se betingelserne for at blive fritaget her](https://naevneneshus.dk/naevnsoversigt/planklagenaevnet/til-foersteinstanser/fritagelse-fra-klageportal/ "Se betingelserne for at blive fritaget her"). Oplys samtidig kommunen om din anmodning.

Gebyret tilbagebetales, hvis

 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.

### Retsligt søgsmål

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

## Informationer

                                            Start

                                            26.08.2026

                                                Slut

                                                23.09.2026

                                            Kategori

                                            Plan og Byg

                                            Område

## Dokumentation & Tilladelser

- [Udlejningstilladelse af 24. august  2026 - Terrassen Camping.pdf](https://www.silkeborg.dk/HearingMedia/udlejningstilladelse_af_24._august__2026_-_terrassen_camping_1pcR.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.silkeborg.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
